VELKOMMEN TIL ALLE BØRN

Vi er meget stolte af vores populære børne hold i Nansensgade Karate. Du er altid velkommen til at kigge forbi, se selv og tag en snak med instruktøren eller de andre børn. Klubben er åben, når der er træning. Se trænings-tiderne her:

Træningstider

Vores adresse kan du finde her:

Shinryokudan – Nansensgade Karate Adresse

TILMELD DIT BARN

Hvis du ønsker at dit skal barn skal starte til karate i Shinryokudan – Nansensgade Karate, eller har du spørgsmål til børnetræningen, så skriv en mail til instruktørerne her:

info@nansensgadekarate.dk

Vi skal gøre opmærksom på at der kan være venteliste på børne holdene, så meld dit barn til i god tid!

BØRNETRÆNING

Børn får et særligt stort udbytte af træningen.
Disciplin og træning af motorik på et tidligt tidspunkt i børns opvækst gør dem stærkere både fysisk og mentalt.

Vores filosofi omkring børne træningen er, at børnene synes det er sjovt og motiverende at gå til karate samtidig med at de lærer at bruge deres krop på nye måder. Vores erfaring viser, at de føler sig trygge ved de faste rammer og den underholdende og udfordrende træning – her er nemlig også plads til leg!

Børne træningen består af teknisk træning og kamptræning kombineret med leg.

I løbet af året er der også forskellige aktiviteter, såsom:

  • Stævner og turneringer i kata og kamp.
  • Børne minilejr, hvor børnene overnatter i klubben.
  • Dansk Karate Unions Børne-Junior lejr for alle børn i Dansk Karate Union.

Vi planlægger træningen med henblik på at børnene skal op til graduering og derfor skal kunne et bestemt teknisk pensum. Vi lægger stor vægt på kammeratskabet mellem børnene og vi opfordrer børnene til at støtte og hjælpe hinanden i træningen.

VORES BØRNE HOLD

Nansensgadekarate_25

Vi har to børne hold: Ét for Begyndere og ét for Øvede. Man kan starte på begynderholdet det år, man fylder 8. Børnene rykker over på det øvede hold efter ca. 1,5 år, når man har fået blåt bælte. I løbet af året er der aktiviteter for børnene på tværs af holdene, så de kan træne sammen og styrke kammeratskabet.

JUNIORER

Rent formelt bliver man junior det år, man fylder 14 år og herefter kan man træne som junior på voksenhold. Vi vurderer altid om junioren er klar til at træne på voksenholdet og vi ønsker altid at flytte kammerater over på voksenholdet sammen for at bevare kammeratskaberne.

Flere af juniorerne ønsker at træne både på voksenholdet og på børneholdet, bl.a. for kammeratskabets skyld og det synes vi er fint!

I løbet af året arrangerer vi forskellige aktiviteter for at give juniorerne målrettet træning og styrke kammeratskabet.

TRÆNINGSTIDER

Nansensgadekarate_05

Der er træning 1 gang om ugen for Begyndere og 2 gange om ugen for Øvede børn. Juniorerne træner 2 gange om ugen på voksenhold og/eller børne hold alt efter hvad der passer dem bedst. Børnene og juniorerne kan også deltage i fælles-træning i juli måned for alle klubbens medlemmer. De Øvede Børn og Juniorerne kan også deltage i fælles-træning om lørdagen.

Børne holdene holder lukket i skolernes ferie- og helligdage.

Se alle klubbens trænings-tider her:

Træningstider

De bedste hilsner fra børne instruktørerne.