Træningen består af flere elementer, som udfordrer kroppen og hjernen.
Vores mål med træningen er ofte individuelle, men vi forsøger at forbedre såvel karateteknikker, som kondi og styke.

KIHON

Før man kan gå må man lære at kravle. Kihon er alle basis-teknikker – stød, parader og spark – stående i forskellige stillinger.

KATA

Kata er en serie af basisbevægelser, som illustrerer kataudøverens forsvar og angreb mod imaginative modstandere. Kata betyder form. I kata trænes både udøverens tekniske kunnen og forståelse for teknikkerne.
Kata er den traditionelle måde at træne karate på.

KUMITE

Kumite er kamp. Kamp skal ikke blot udvikle karateka’ens tekniske færdigheder, men også hans/hendes vilje til at vinde og yde sit bedste.

TAMASHIWARI

Gennembrydning. I kyokushin-karate bruges gennembrydninger til stævner og gradueringer, hvor der gennembrydes én-tommes brædder. Til opvisninger kan man også vælge at gennembryde andre materialer.
Gennembrydninger er ikke en stor del af den daglige træning, da den er fuld af omkostninger og kræver gode tekniske færdigheder.

STYRKE

Styrkeøvelser er en stor del af træningen. Til gradueringer har man krav til antallet af styrkeøvelser, som skal kunne gennemføres.

MENTAL TRÆNING

Karatetræning er ikke kun fysisk, men også mental. En stor del af træningen består i at lære at yde sit yderste og ofte mere end man troede man kunne.
I karate lægger vi også vægt på at respektere hinandens forskelligheder og lære af dem.