Karateklubben Shinryokudan er grundlagt på værdier som fællesskab, respekt og sammenhold, og derfor er vi alle forpligtede til:
1. At udvise respekt for andre, uanset grad
Derfor vil jeg:
altid udvise høflighed og respekt.
2. At arbejde loyalt for klubben, og aldrig for egen vinding
Derfor vil jeg:
være ydmyg over for andre – hård mod mig selv.
3. At kæmpe med omtanke, fornuft og respekt for modstanderen
Derfor vil jeg:
sørge for at give den anden plads, så vi begge får en god oplevelse.
4. At være et godt eksempel og vise god etikette også udenfor klubben
Derfor vil jeg:
optræde respektfuldt og aldrig tale dårligt eller nedsættende om andre, påtale over for andre hvis etiketten og vores fælles værdier brydes.